Secret er vævet i 100% kæmmet uld, hvilket giver plaiden en elegant blødhed og et raffineret udtryk. Den skånsomme vævning sikrer en særlig tæthed og holdbarhed, så plaiden kan nydes i mange år.
Det tofarvede design skaber et enkelt, men fleksibelt udtryk, hvor frynserne følger farverne og tilføjer en subtil kontrast. Den diagonale vævning på den ene side giver plaiden et unikt look og gør den alsidig i indretningen. Farverne spænder fra neutrale og minimalistiske toner til kølige og varme nuancer, hvilket gør det nemt at integrere Secret i både klassiske og mere farverige hjem.
Secret er samtidig den første plaid i vores kollektion, der lanceres i 100% certificeret RWS-uld.
Fås i følgende størrelse: 130x190cm
Silkeborg Uldspinderi har gennem tre generationer arbejdet med uld – fra den rå fiber til de færdige produkter. Med fokus på gode råmaterialer, kyndig forarbejdning og kompromisløs kvalitet skaber de tekstiler, der kombinerer funktion, æstetik og holdbarhed.
Virksomheden blev etableret i 1987, men deres know-how rækker tilbage til 1940’erne, hvor Ludvig Bruun Olsen grundlagde det spinderi, som senere dannede grundlaget for Silkeborg Uldspinderi. I dag er det tredje generation Olsen, der viderefører traditionen og udvikler familievirksomheden fra en produktionsvirksomhed til et moderne dansk designbrand med fokus på håndværk, bæredygtighed og tidløst design.
Når du vælger produkter fra Silkeborg Uldspinderi, får du ikke bare uld i særklasse – du får et stykke dansk designhistorie, skabt til at blive brugt og elsket i mange år frem.

Strandgade 3
9240 Nibe
Tlf. +45 9835 1022
E-mail: info@bruno.dk
Man. - fre. 10:00 - 17:30
Lør. 10:00 - 14:00